Mads Skydt

Jeg bor i landsbyen Fåborg, nær Esbjerg, med min hustru, Anni, og vores datter Victoria.

For nogle år siden talte jeg med en teknisk konsulent hos en fælles kunde. Jeg fortalte meget entusiastisk og detaljeret om at skabe værdi for forretningen med processer, procedurer og best practice frameworks.

Han kiggede på mig og sagde: ”Jeg synes det er helt fantastisk … [lang pause] … at du synes det her er interessant”.

Med min teknisk baggrund kan jeg tegne linjerne fra IT-ledelse over ISO-standarder til håndgribelige tekniske tiltag.

Jeg etablerer en baseline for tekniske kontroller og en analyse af de implementerede tekniske foranstaltninger. Med kombinationen af bl.a. risikovurdering, ISO 27001 og CIS20 dokumenteres efterlevelse af lovgivning og certificeringer.

Det er et kraftfuldt værktøj til at vise tekniske styrker og svagheder i en mere overordnet kontekst. Så får ledelse grundlag for at tage informerede beslutninger, der styrker sikkerheden i virksomheden. Det er lige her, at vi gør arbejdet sværere for hackerne.

Og det, synes jeg faktisk, er helt fantastisk interessant.

 

Kernekompetencer

  • IT Service Management
  • Informationssikkerhed
  • Risikostyring
  • Compliance
  • Procesdesign

Certificeringer

  • ISO 31000 Lead Risk Manager (2018)
  • ISO 27001 Lead Implementer (2016)
  • COBIT 5 Implementation (2015)
  • ITIL Expert (2014)